Udskiftning af plasttilslutninger

Få udskiftet plasttilslutningerne på dit AQA basic eller AQA life uden omkostninger

BWT blødgøringsanlæg af typen AQA basic eller AQA life skal have skiftet plasttilslutningen til en messingtilslutning på vandtilslutningen. Det drejer sig om anlæg leveret i perioden fra 1. april 2017 til 31. december 2017. Er du i tvivl om dit anlæg skal have skiftet vandtilslutning, skal du undersøge, om tilslutningen er af plast eller messing. Er tilslutningen af plast, skal den skiftes.

Derfor er det vigtigt

Plasttilslutningerne kan briste, hvis der f.eks. er brugt for kraftigt værktøj til montering, eller hvis anlægget udsættes for træk og vred. Fejlen kan forårsage lækager og i sidste ende vandskader.

Udskiftningen er gratis og kræver blot, at serviceteknikeren kan få adgang til anlægget. Udfyld nedenstående formular, så kontakter vi dig indenfor 1-3 hverdage vedrørende udskiftningen.

Sådan finder du serienr., produktionsår og -måned

Serienummeret, produktionsår og -måned for dit anlæg findes på klistermærket, som sidder på forsiden af installations- og brugermanualen, som fulgte med anlægget. Du finder også informationen på bagsiden af dit anlæg. Produktionsår samt måned står lige efter serienummeret.

Har du et AQA Basic-anlæg, finder du klistermærket med serienummeret inde bag ved elektronikken i venstre side set bagfra. Har du har et AQA Life-anlæg, skal du løfte den blå kappe for at komme til bagsiden. Klistermærket sidder her midt for på styreenheden.

Bestil din gratis udskifting

Når du bestiller udskiftning af plasttilslutninger, bliver du samtidig oprettet som bruger på mit.bwt.dk, som du til enhver tid kan slette igen.

Registrer dit anlæg og få en Tryghed Plus aftale gratis de første 2 år!

Med en tryghedsaftale slipper du for bekymringer om uforudsete udgifter og får udvidet produktgaranti på dit blødgøringsanlæg. Vi har et landsdækkende netværk af egne BWT serviceteknikere, så vi er altid i nærheden af dig. Når du registrerer dit BWT blødgøringsanlæg, tegner du automatisk en Tryghed Plus aftale, hvor de første to år fra installationstidspunktet er gratis.

Fornyelse og opsigelse

Aftalen er gratis de to første år fra installationstidspunktet, og herefter bliver aftalen automatisk fornyet. Du kan når som helst opsige aftalen med 30 dages varsel. Du kan også når som helst ændre din Tryghed Plus aftale til en Tryghed Basis aftale. Tre måneder før din gratis aftale udløber, vil du modtage en e-mail om at din aftale automatisk fornyes om tre måneder. Du kan læse betingelserne for aftalen her: www.mit.bwt.dk/betingelser

Vi tilbyder to tryghedsaftaler, som adskiller sig ved, at reservedele er inkluderet i Tryghed Plus aftalen, mens de ikke er inkluderet i Tryghed Basis aftalen.

Tryghed Plus aftale

Aftalen indeholder:

  • Udvidet produktgaranti
  • Fri service ved eventuelle fejl på blødgøringsanlæg
  • Gratis erstatningsanlæg, hvis fejlen ikke kan udbedres
  • Gratis telefonisk support (hverdage)
  • Gratis reservedele ved servicebesøg
  • Alle drifts- og funktionsfejl på anlægget dækket
  • Gratis servicebesøg ved fejl på anlægget
  • Alt arbejde udført af BWT’s serviceteknikere

Gratis de første 2 år, når du registrerer dit blødgøringsanlæg!

Årlig pris:

AQA basic anlæg: 1.495 kr.
AQA life anlæg: 1.995 kr.

Tryghed Basis aftale

Aftalen indeholder:

  • Udvidet produktgaranti
  • Fri service ved eventuelle fejl på blødgøringsanlæg
  • Gratis telefonisk support (hverdage)
  • Alle drifts- og funktionsfejl på anlægget dækket
  • Alt arbejde udført af BWT’s serviceteknikere

Reservedele er ikke inkluderet og faktureres efter forbrug.

Årlig pris:

AQA basic anlæg: 795 kr.
AQA life anlæg: 995 kr.